Bisættelse eller begravelse

Et af de første og vigtige valg, du som pårørende bliver stillet overfor efter et dødsfald er, om afdøde ønskede en bisættelse eller en begravelse. Det er en vigtig opgave for pårørende at følge afdødes ønsker til den sidste afsked, så vidt det er muligt.

Begravelsesformer

Ved en bisættelse bliver kisten kremeret (brændt) efter en højtidelighed i kirken eller i kapellet – kan dog også ske direkte uden højtidelighed. Urnen med asken skal efterfølgende sænkes i jorden på en kirkegård efter eget valg eller nedsættes på en skovkirkegård. Alternativt kan asken spredes over havet, hvis det er udtryk for afdødes ønske.

Kan “Min sidste vilje” hjælpe?

Mange har valgt at udfylde en Min sidste vilje, hvor efterladte kan finde afdødes ønsker. Bedemanden kan hjælpe med at undersøge om der eksisterer en digital “Min sidste vilje”.

Vi kan også hjælpe dig med at få udfyldt “Min sidste vilje”.

Begravelse, jordbegravelse eller kistebegravelse

Vælg den rette kiste til din højtidelighed

Begravelse, jordbegravelse eller kistebegravelse. Alle ordene betyder det samme, nemlig at kisten bliver sænket ned i jorden – som regel efter en højtidelighed i kirken. Fredningstiden for et gravsted med begravelse er typisk det dobbelte af et gravsted med en urne og derfor væsentlig dyrere.

Valget skal som regel træffes allerede, når du ringer til din lokale bedemand. Det betyder nemlig noget for processen og bedemandens arbejde, og især for valg af kiste.

Kisterne til bisættelse og begravelse er forskellige, og inden bedemanden kan lægge afdøde til rette i kisten, er det naturligvis afgørende, at I som pårørende har valgt den type og eventuelt farve, som afdøde ville have ønsket.

Er afdøde medlem af folkekirken?

Få hjælp af sognepræsten eller bedemanden

Hvis afdøde, som de fleste i Danmark, var medlem af Folkekirken, hjælper præsten i bopælssognet med at arrangere og gennemføre selve højtideligheden, mens bedemanden især hjælper før og efter ceremonien. Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, kan bedemanden hjælpe med at gennemføre en borgerlig ceremoni uden deltagelse af præst.

Vi giver tilbage til naturen

Vi sikrer nye træer i danske folkeskove

Vi har doneret 1.000 træer til Folkeskove i Danmark gennem Growing Trees Network.
Folkeskove bidrager til sikring af rent drikkevand, øger biodiversitet og mere oplagring af CO2.

Vores leverandør af kister, Tommerup Heilskov, støtter også skovplantning i Danske Folkeskove.

Vi har fokus på bæredygtighed.

Vælg en bæredygtig begravelse

Fokus på bæredygtighed

Houkjær Begravelse tager bæredygtighed alvorligt

Miljøvenlig kiste

Nordisk Fyr

Produceret med et lavt CO2-aftryk, fremstillet af bæredygtigt skandinavisk fyrretræ. Med bionedbrydelig polstring for at sikre miljøvenlighed gennem hele produktets livscyklus, hvilket gør valget både ansvarligt og æstetisk tiltalende.
kr. 2.700,-

tilvalg til grundprisen